Om cykelkaskoforsikring

Cykelkaskoforsikringen kan tegnes i forbindelse med, at du køber en ny cykel hos din cykelforhandler. Din forhandler tegner forsikringen via denne hjemmeside. Så snart forhandleren har bestilt og betalt den ønskede forsikring, udstedes der en police samt policebetingelser, som sendes direkte til din mailboks.

Er du udsat for en skade, anmelder du skaden via Cykelkasko.dk ” anmeld skade ”. Skadeanmeldelsen sendes direkte til vores skadeafdeling, som herefter vil tage kontakt til dig. Samtidig får du også en kopi af anmeldelsen sendt direkte til din mailboks.

Cykelkaskoforsikringen tegnes altid med en selvrisiko på 10% af skaden, min. kr. 200,- og max. kr. 1.500,-. Selvrisikoen vil også fremgå af din police.